|
Rævehold til oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde |
Danmarks Jægerforbund og Dansk Kennel Klub har en fælles holdning til oplæring og afprøvning af gravsøgende jagthunde og dermed også til selve ræveholdet.
Ønsker permanent tilladelse til og lovgivning om rævehold Det er en forudsætning for en fremtidig effektiv forvaltning af rævebestanden (og bekæmpelse af mårhunde), at det også fremover er muligt at have rævehold, da det er en absolut nødvendighed for oplæring af gravsøgende hunde.
Et traditionelt oplærings- og afprøvningsanlæg for gravsøgende hunde.
Afprøvning sikrer god dyrevelfærd Det er helt afgørende, at gravsøgende hunde, der anvendes til gravjagt, afprøves på en levende ræv, for at hunden kan opnå den fornødne respekt for ræven, der i alle henseender er hunden overlegen. Baggrunden for det er, at det ikke er ønskeligt at anvende gravsøgende hunde, der vil gå i direkte kamp med ræven. Her skal hunden i stedet ad taktisk vej presse ræven under jagten, uden fysisk kontakt mellem hund og ræv. De omfattede ræve anvendes kun til oplæring af gravsøgende hunde med henblik på jagt og afprøvning med henblik på avl. Antallet af disse ræve udgør i dag 110 ræve. Rævene er alle domesticerede, avlet gennem generationer, hvor mentalt og på anden vis ustabile ræve er blevet frasorteret.
Rævene er domesticerede og håndteres dagligt af mennesker.
Rævene er alle i daglig nærkontakt med ejeren og opdrætteren, hvilket giver rolige, tillidsfulde og harmoniske ræve, og de anvendte dyr har alle været igennem et vaccinationsprogram for at forhindre spredning af smitsomme sygdomme. Rævene er chipmærkede og vaccinerede samt registreret i Dansk Kennel Klub (DKK) i en speciel database. Alle fem specialklubber for gravsøgende hunde samt DKK og Danmarks Jægerforbund har indgået en overenskomst, der sikrer alle gravsøgende hunde mulighed for oplæring samt en høj standard for ræveholdene. Ingen kontakt mellem hund og ræv
Ruhåret gravhund på vej ind i anlægget.
Der er flere grunde til, at der skal foretages en ansvarlig forvaltning af ræv i Danmark: 1. I en række af EF-fuglebeskyttelsesområderne er der et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen om at forvalte rævene. Her har Naturstyrelsen anlagt kunstige rævegrave, bl.a. for LIFE-midler, med henblik på, at der kan foretages en målrettet regulering af ræven, hvor den udgøren særlig trussel for de jordrugende fugle. 2. De jordrugende fugle i agerlandet påvirkes også af et ikke ubetydeligt pres, og da vi ved, at agerlandets fugle som vibe, lærke og agerhøne er i væsentlig tilbagegang, er det også her nødvendigt at forvalte ræven. 3. Ræven bliver også mere almindelig i byområder, og i den forbindelse etablerer den sig under bygninger m.v. Her er der behov for at kunne regulere ræve, f.eks. hvis de ræve, der lever i byen, inficeres af parasitten ”rævens dværgbændelorm”, som også kan være farlige for mennesker. Her kræves der også veltrænede hunde, og det kræver en fortløbende træning. I tilfælde af der findes inficerede ræveekskrementer i en børnehaves sandkasse eller lignende steder, er det for sent at starte et nyt korps af brugbare gravsøgende hunde, da denne proces er langvarig.
Jordrugende fugle som viben er også et af rævens foretrukne byttedyr.
Ud over regulering af ræven foretages der også bekæmpelse af mårhunden, som også lever i grav som ræven. Skal mårhunden kunne bekæmpes, som det er besluttet af miljøministeriet, er det ligeledes nødvendigt at have brugbare hunde til gravjagt. Hunde som kan arbejde taktisk, uden at der opstår fysisk kontakt mellem hund og mårhund. |