Slangerup Jagtforening SLJF

Rævehold til oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde

Danmarks Jægerforbund og Dansk Kennel Klub har en fælles holdning til oplæring og afprøvning af gravsøgende jagthunde og dermed også til selve ræveholdet.

En effektiv forvaltning af rævebestanden er betinget af, at det er muligt at have rævehold, idet forsvarlig gravjagt forudsætter en oplæring af gravsøgende hunde. Der nedlægges årligt omkring 37.000 ræve i Danmark, hvoraf mindst en tredjedel af disse nedlægges fra grav.

Ønsker permanent tilladelse til og lovgivning om rævehold

Det er en forudsætning for en fremtidig effektiv forvaltning af rævebestanden (og bekæmpelse af mårhunde), at det også fremover er muligt at have rævehold, da det er en absolut nødvendighed for oplæring af gravsøgende hunde.

DJ og DKK foreslår, at der i lighed med zoologiske haver, dyreparker samt ræve til tekniske og videnskabelige undersøgelser indføres den samme undtagelse for ræve til oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde.

Der bør samtidig indledes et lovgivningsarbejde for at få lavet en bekendtgørelse, der i detaljer udstikker reglerne for hold af ræve samt brug af disse til oplæring af gravsøgende hunde.  

Med andre ord ønsker DJ og DKK at fastholde muligheden for rævehold til oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde efter det varslede forbud om hold af ræve, der er berammet til at træde i kraft med udgangen af 2016. 

Et traditionelt oplærings- og afprøvningsanlæg for gravsøgende hunde.

Afprøvning sikrer god dyrevelfærd

Det er helt afgørende, at gravsøgende hunde, der anvendes til gravjagt, afprøves på en levende ræv, for at hunden kan opnå den fornødne respekt for ræven, der i alle henseender er hunden overlegen. Baggrunden for det er, at det ikke er ønskeligt at anvende gravsøgende hunde, der vil gå i direkte kamp med ræven. Her skal hunden i stedet ad taktisk vej presse ræven under jagten, uden fysisk kontakt mellem hund og ræv.

Her er den praktiske afprøvning af de gravsøgende hunde væsentlig. Dels for at oplære og afprøve den enkelte hund, før den anvendes til gravjagt, dels for at kunne vælge de bedste hunde til avlen, så de hunde, som fremadrettet anvendes til avl, har de bedste egenskaber.

Intet alternativ til levende ræv
Som et alternativ til afprøvning med ræv, er der ikke fundet brugbare løsninger. Det er blandt andet forsøgt med attrapper med ræveskind og urin fra ræve, ligeledes er andre tiltag forsøgt – dog uden effekt. Det har således vist sig, at det kun er det autentiske møde mellem ræv og hund, der giver det nødvendige resultat.

Domesticerede ræve

De omfattede ræve anvendes kun til oplæring af gravsøgende hunde med henblik på jagt og afprøvning med henblik på avl. Antallet af disse ræve udgør i dag 110 ræve. Rævene er alle domesticerede, avlet gennem generationer, hvor mentalt og på anden vis ustabile ræve er blevet frasorteret.

Rævene er domesticerede og håndteres dagligt af mennesker.

Rævene er alle i daglig nærkontakt med ejeren og opdrætteren, hvilket giver rolige, tillidsfulde og harmoniske ræve, og de anvendte dyr har alle været igennem et vaccinationsprogram for at forhindre spredning af smitsomme sygdomme. Rævene er chipmærkede og vaccinerede samt registreret i Dansk Kennel Klub (DKK) i en speciel database.

Enhver oplæring og afprøvning af hundene forestås af uddannede og autoriserede personer.

Strenge regler for rævehold og afprøvning

Alle fem specialklubber for gravsøgende hunde samt DKK og Danmarks Jægerforbund  har indgået en overenskomst, der sikrer alle gravsøgende hunde mulighed for oplæring samt en høj standard for ræveholdene.

Klubberne har i fællesskab udarbejdet et sæt regler for opbygning og drift af rævehold med minimumskrav for hus, volierer, løbegårde, miljøberigelse m.v., som tilgodeser rævenes behov. Her foretages der jævnlige kontrolbesøg af et uvildigt inspektionshold, der evt. kan erstattes af en offentlig myndighed eller af en organisation, som er bemyndiget til opgaven.

Oplæring af gravsøgende hunde foregår alene i godkendte gravsystemer, hvor rævens og hundens aktivitet kan følges og styres af gravtræningslederen. Denne person er uddannet og godkendt af den respektive specialklub.
 

Ingen kontakt mellem hund og ræv
Gravsystemerne er indrettet således, at man kan følge hunden i dens færden og dermed vurdere dens psykiske og taktiske evner. Endvidere er hund og ræv i forbindelse med oplæring adskilt med et flytbart tremmesystem, og dermed undgås fysisk kontakt mellem hund og ræv, hvilket er en vigtig facet i oplæringen af hunden, så den undgår dette under praktisk gravjagt.

 Ruhåret gravhund på vej ind i anlægget.

I Danmark findes der 31 godkendte rævehold fordelt på de respektive specialklubber, hvilket anses for at være tilstrækkeligt til at dække behovet for oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde i Danmark.

Løser samfundsopgave

Der er flere grunde til, at der skal foretages en ansvarlig forvaltning af ræv i Danmark:
 

1. I en række af EF-fuglebeskyttelsesområderne er der et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen om at forvalte rævene. Her har Naturstyrelsen anlagt kunstige rævegrave, bl.a. for LIFE-midler, med henblik på, at der kan foretages en målrettet regulering af ræven, hvor den udgøren særlig trussel for de jordrugende fugle.
 

2. De jordrugende fugle i agerlandet påvirkes også af et ikke ubetydeligt pres, og da vi ved, at agerlandets fugle som vibe, lærke og agerhøne er i væsentlig tilbagegang, er det også her nødvendigt at forvalte ræven.
 

3. Ræven bliver også mere almindelig i byområder, og i den forbindelse etablerer den sig under bygninger m.v. Her er der behov for at kunne regulere ræve, f.eks. hvis de ræve, der lever i byen, inficeres af parasitten ”rævens dværgbændelorm”, som også kan være farlige for mennesker. Her kræves der også veltrænede hunde, og det kræver en fortløbende træning. I tilfælde af der findes inficerede ræveekskrementer i en børnehaves sandkasse eller lignende steder, er det for sent at starte et nyt korps af brugbare gravsøgende hunde, da denne proces er langvarig. 

Jordrugende fugle som viben er også et af rævens foretrukne byttedyr.

Bekæmpelse af invasive arter

Ud over regulering af ræven foretages der også bekæmpelse af mårhunden, som også lever i grav som ræven. Skal mårhunden kunne bekæmpes, som det er besluttet af miljøministeriet, er det ligeledes nødvendigt at have brugbare hunde til gravjagt. Hunde som kan arbejde taktisk, uden at der opstår fysisk kontakt mellem hund og mårhund.

Det må derfor være i såvel samfundets som jægeres interesse, at der til stadighed er en god og sund, men ikke for tæt rævebestand i Danmark, da det vil give en uforholdsmæssig stor prædation til skade for den øvrige fauna, og samtidig øger en tæt bestand smitterisikoen for diverse sygdomme betragteligt. 

For at nå dette ideal, skal der eksistere et veltrænet korps af gravsøgende hunde, som både kan bruges til gravjagt og stå til rådighed for reguleringsopgaverne i den udstrækning, det øvrige samfund har behov for hjælp.