Jægernes Natura 2000-indsats

 
 

Danmarks jægere deltager aktivt i implementeringen af de statslige Natura 2000 planer der for ikke så længe siden blev vedtaget, og som dækker perioden 2009-2015.

 

Forberedelserne til næste generation af Natura 2000 planer der vil omhandle årene 2016-2012 er dog allerede i fuld gang. Basisanalyserne, der vil danne grundlag for de kommende Natura 2000 planer, er nu offentliggjort og frem til 1. maj er det muligt at komme med bemærkninger til faktuelle fejl og mangler i disse basisanalyser.  

Danmarks Jægerforbund har iværksat arbejdet med at gennemgå de 252 basisanalyser for at sikre jægernes interesser i de mange og store naturområder. Arbejdet pågår frem til 1. maj i år, hvor Naturstyrelsen skal modtage Jægerforbundets svar.

Naturstyrelsen forventer at Natura 2000 planerne for 2016-2021 sendes i offentlig høring medio december 2014, og Jægerforbundet vil naturligvis også bidrage i den høringsproces der forventeligt vil foregå i starten af 2015.


PramjægerPL.jpg
FOTO: PETER LASSEN


Hvad er Natura 2000? 
Natura 2000-områderne er primært oprettet for at sikre biodiversiteten i Europa, og Vandrammedirektivet skal sikre Europas vandkvalitet, hvad angår både grundvand, vandløb, søer og have. Hovedformålet er at reducere næringsstoffer til vandmiljøet. 

Umiddelbart vil forvaltningsforslagene til Natura 2000 områderne kunne have en væsentligste indflydelse på vores jagtudøvelse, men også i Vandplanerne er der områder, hvor jægerne er på stikkerne for at øve indflydelse.  Det handler meget om forstyrrelse! 


Jægerne medvirkede til etablering af reservater, der virker
Lad det være sagt med det samme: Jagt forstyrrer, fordi det siger ”bang”, når jægerne skyder, men hvad er resultatet af forstyrrelsen? Flygter trækfuglene langt væk, så de hverken får fourageret eller rastet, når der er jagt i områderne? 

I 90-erne medvirkede jægerne til oprettelsen af jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder – reservater – i fuglebeskyttelsesområderne. Og reservaterne virker: Der er flere jagtbare fugle, end før reservaterne blev oprettet, og på trods af jagt uden for reservaterne bliver fuglene længere i områderne. 


Forstyrrelse - ikke på individniveau, men på bestandsniveau 
Det kan godt være, at jægernes skud får enkelte gæs og ænder til at flytte sig, men forstyrrelsernes konsekvenser skal ses på bestandsniveau og ikke på individniveau.

Oprettelse af reservater kan betragtes som direkte terrænpleje, fordi det kan medvirke til at forbedre vandfuglenes livsbetingelser. Især hvis de placeres de rette steder – gode fødelokaliteter. 


Stort set ingen miljøproblemer ved udsætning og fodring
Med hensyn til Vandplanerne vil et vigtigt fokusområde for jægerne være udsætning af gråænder og andefodring ved søer og vandhuller. Her har Vildtforvaltningsrådet for nylig fået udarbejdet undersøgelser, der viser, at miljøproblemerne ved disse aktiviteter er nærmest ikke eksisterende. 


Må der drives jagt i Natura 2000-områder? 
Ja - læs forklaringen her.

Kan der drives jagt på udpegningsarterne i Natura 2000-områder?
Ja - læs forklaringen her.

Kan der drives motorbådsjagt i Natura 2000-områder?
Ja - læs forklaringen her

Kan der drives jagt på offentlige arealer, herunder i offentligt ejede Natura 2000-områder?
Ja - læs forklaringen her.


Her kan du læse de øvrige ofte stillede spørgsmål om Natura 2000 og svarene hertil 

Her kan du se oversigt over planerne og hvilke planer der hører til hvilke kommuner findes


Har du brug for en læsevejledning til planerne?
Her kan du se, hvordan Natura 2000-planerne læses.  


Her findes kort
:
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-natura2000

Spørgsmål om jægernes engagement i Natura 2000-processen besvares af afdelingschefNiels Søndergaard. 

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/